UNDERVISNING

Trækonstruktionerne i bindingsværkshusene kom fra skibe, der forliste på de mange rev og lavt vand rundt om øen. Paneler og andet træværk i husene var også fra forliste skibe.

Tagene var lavet af ’tang’ (ålegræs), der blev fundet på strandene. Ålegræstagene var op til 1-2 meter tykke og vejede flere tons.
Dette gav husene et unikt udseende.

UNESCO's
undervisningsprogram

Den historiske årsag til tanggårdene er baseret på en førindustriel havsalt-industri, der startede på Læsø i kirkens regi omkring år 1150 – den nordligste havsaltproduktion i verden. Da øen blev overtaget af kongen efter reformationen i 1536, blev træhugst til saltproduktion i praksis ureguleret, og i slutningen af århundredet var alle skove fældet. Øens landskab blev til ødemark, mændene drog til søs som sømænd og kvinderne overtog det fattige landbrug. På grund af det økologiske sammenbrud var de eneste ressourcer til boligbyggeri tømmer fra skibsvrag, ler fra jorden og ålegræs fra strandene.

Historien handler i korte træk om havsaltproduktion, et økologisk sammenbrud og tilpasning til ændrede levevilkår.

Undervisning om
Læsøs verdensarv

Læsø er på vej til verdensarv, og bliver dermed en del af en helt unik klub med ganske få, udvalgte medlemmer i den danske kulturarv.

Som et redskab til at formidle netop Læsøs bidrag til kulturarven og verdensarven er der udformet en del undervisningsmateriale og der kan skræddersyes forløb med fx ekskursioner mm - både for skoler, for unge, for kultur-turister, for erhvervslivet og for institutioner og organisationer.

Det organisk udviklede kulturlandskab med ruinerne efter tidligere sydehytter, på kanten af de enorme strandenge syd for øen, med sandfladerne foran, hvor det hypersaline grundvand kontinuerligt dannes, og det dybere hav længere væk, repræsenterer både tanghusenes baggrundshistorie og i sig selv en unik saltproduktionsteknik ved hjælp af en særlig geologisk formation, der gør det muligt at producere havsalt længere mod nord end alle andre steder.

Undervisning om Læsø

Læsø er på vej til verdensarv, og bliver dermed en del af en helt unik klub med ganske få, udvalgte medlemmer i den danske kulturarv.

Som et redskab til at formidle netop Læsøs bidrag til kulturarven og verdensarven er der udformet en del undervisningsmateriale og der kan skræddersyes forløb med fx ekskursioner mm - både for skoler, for unge, for kultur-turister, for erhvervslivet og for institutioner og organisationer.